Galeasen Anna Møller slæbes fra København til Holbæk tirsdag den 15. september 2015 med afgang klokken 6 og forventet ankomst samme dag klokken 18.

Nationalmuseets skib skal her gennemgå en renovering. Holbæk er en naturlig samarbejdspartner for Nationalmuseet, fordi Holbæk Kommune har etableret fripladsordning for træskibe og været medvært for træskibsfestivalen samt renoveret det gamle skibsværft.

Anna Møller er bygget i 1906 i Randers. Når skibet kommer på værft i Holbæk, skal skibet bl.a. have ny køl, stævnen fornys både for og agter og der skal lægges et helt nyt dækslag.

annaNationalmuseet overtog Anna Møller i 1976 i ny-restaureret stand, men årene har trods løbende vedligehold sat sine spor. Et skib som Anna Møller var bygget til at holde i 30 – 50 år, og det er derfor på høje tid, at skibet renoveres. Det kommer til at ske i den yderste Stark-hal på området ved siden af Værftet.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal støtter projektet med 13.200.000 kroner.

Det er firmaet Bovin Søentreprise ApS og skipper Rasmus Bovin, der ombord på skibet Henry af Nykøbing Sj står for at bugsere Anna Møller. Bugseringen begynder 15. september kl. 6 om morgenen, og det forventes, at Anna Møller anløber Holbæk Havn kl. 18 samme dag. Tidspunkterne er omtrentlige tidspunkter, da bugseringen afhænger af vejr og vind, som kan forsinke arbejdet bugseringen.