Ta’ med ud og gå! Sådan lyder opfordringen fra kommunerne i Region Sjælland, når årets Vandrefestival, der er nummer 7 i rækken, finder sted fra 14. august til 6. september.

I de 15 kommuner som deltager i årets festival kan man vælge mellem i alt 158 ture. Turene er vidt forskellige, der er mulighed for at komme med på opstartstur i en gå-gruppe, eller hvad med at komme med ud og se ringmærkning af fugle? På nogle ture ser man på spiselige planter og i flere kommuner er der også ture på de småøer, som er en del af regionens særkende. Flere steder er der byvandringer med lokalhistorisk islæt.Skærmbillede 2015-08-20 kl. 20.59.29

Der er distancer fra 1 km til en maratondistance på 42 km i Odsherred – så der er ruter til alle. Da turene er med guide, skal du skal ikke bekymre dig om at finde vej!

Det kræver ikke det store udstyr at deltage i turene – gode sko og påklædning efter vejrudsigten. Skal man have mad og drikke og måske en regnjakke med, er det en god ide, at have det i en lille rygsæk, da det er nemmere at gå med end en pose.

Du kan læse mere om hvilke ture, du har mulighed for at komme med på i Holbæk Kommune, i Vandrefestivalens program lige her!